Tre 15-årige drenge fra en 9.klasse på Hansted Skole i Valby er blevet sigtet for trusler på livet.

Det skriver DR, der har fået oplysningen bekræftet af Københavns Politi. 

I weekenden har de angiveligt sprængt en syrebombe foran en skolemearbejders hjem.

Ekstra Bladet kunne tidligere mandag fortælle, at tre drenge var blevet udelukket fra undervisningen i en periode.

Syrebomben blev anbragt ved den ansattes dør natten til lørdag. Ingen er kommet til skade.

Det vides endnu ikke, hvordan de tre drenge forholder sig til sigtelsen.