Efter stort kup i Power: Tre person varetægtsfængslet
Tre mænd er sigtet for at stå bag det omfattende kup i Power i Skive.

Tre mænd er sigtet for at stå bag det omfattende kup i Power i Skive.

I starten af ugen var elektronikkæden Power udsat for et stort kup.
I en butik i Skive løb tyve fra stedet med telefoner til en værdi af mere end en halv million kroner. Nu er tre personer varetægtsfængslet i forbindelse med tyveriet.
Det skriver TV 2 Fyn.
Ifølge mediet blev de tre personer anholdt af Fyns Politi natten til lørdag, efter en kortvarig biljagt.
Her forsøgte de tre, der ifølge mediet er jyske mænd, at trænge ind i elektronikbutikken Power ved Rosengårdcentret i Odense.
Til mediet oplyser vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist, at de formodede gerningsmænd blev varetægtsfængslet i fire uger under et grundlovsforhør lørdag.
»De er sigtet for et forhold 24. august i en Power i Skive, hvor der blev stjålet elektronik for 747.545 kroner,« siger han til mediet.
Vagtchefen oplyser ikke til mediet, hvordan de tre personer forholder sig til sigtelsen.
Indbruddet i Skive skete i mandags, og politiet har siden været på jagt efter kuppets gerningsmænd.
Her blev de mange stjålne telefoner rullet ind i en medbragt bedroller og ud i en BMW, hvor en tredje mand ventede foran butikken.