Søndag aften blev en 21-årig mand ramt af skud i Sønderborg.

Siden har politiet efterlyst gerningsmanden, og det gør man nu med flere billeder.

Som det fremgår af billederne, ses gerningsmanden på en mountainbike med reflekser på hjulene og dæk af mærket Kenda.

Syd- og Sønderjyllands Politi har siden natten til i dag efterforsket en skudhændelse og to brande, der fandt sted søndag aften og natten til mandag i Sønderborg by.

Politiet efterlyser billeder af den mulige gerningsmand
Politiet efterlyser billeder af den mulige gerningsmand
Vis mere

Det kan ikke afvises, at de to brande har sammenhæng med skudepisoden.

Den unge mand blev efterfølgende indlagt på sygehuset, og han blev kort før midnat meldt uden for livsfare.

Hvis du ser den formodede gerningsmand bag skudhændelsen, råder politiet til, at du ikke tager kontakt til vedkommende, men 'omgående' ringer til politiet på 114.

Hvis du har set noget mistænkeligt i forbindelse med de to brande, beder politiet også om, at du ringer på samme telefonnummer.

Politiet offentliggør flere billeder af en mulig gerningsmand. Her er et af dem.
Politiet offentliggør flere billeder af en mulig gerningsmand. Her er et af dem.
Vis mere