Østjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp. 

Det sker i kølevandet på en skuepisode i Aarhus V natten til torsdag, hvor der blev affyret flere skud mod en dør ind til en lejlighed på Rydevænget.

Her endte flere projektiler med at gå gennem døren, heldigvis blev ingen ramt af skuddene.

Østjyllands Politi har nu delt et overvågningsbillede og en efterlysning på sin hjemmesideaf den formodede gerningsmand, som stadig er på fri fod. 

På overvågningskameraerne opdagende efterforskerne en mand komme kørende til adressen på el-løbehjul.

Politiskredsen skriver videre, at signalementet af manden ikke er af særlig god kvalitet, men at de håber, at nogen kan genkende beklædning eller løbehjul, eller at nogen kan huske, at de har set manden køre rundt i området.

Samtidig opfordrer politiet, at borgere i området tjekker eventuel overvågning, de ligger inde med. 

Ud fra overvågningsbillederne beskriver Østjyllands Politi den formode gerningsmand som en yngre person, der er cirka 165-175 cm høj, almindelig til slank af bygning. 

På gerningstidspunktet var han iført en mørk tættere siddende dunjakke med fast hætte med påsyede mærker øverst på begge ærmer, sorte handsker med lys/hvid påskrift på håndryggen, lysere bukser, sports-/løbesko.

Derudover var han kørende på et løbehjul. 

Videre lyder det, at at skudepisoderne har rod i nogle uoverensstemmelser i det kriminelle miljø.

De opfordrer eventuelle vidner til ringe 114, hvis de har tip eller oplysninger om manden på løbehjulet.pdateres ...