En traktor og en personbil er lørdag aften endt i et sammenstød på Ørndrupvej ved Karby på Mors.

Men traktorens chauffør er væk. 

Det oplyser vagtchef Viggo Rækby fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest. 

»Vi formoder, at han er løbet derfra. Ham vil vi gerne i kontakt med,« siger vagtchefen. 

Videre oplyser han, at ingen er kommet til skade ved sammenstødet.

Desværre holder traktoren uheldig på vejen og derfor bliver der stadig arbejdet på stedet.