En 40-årig mand kunne tilsyneladende ikke holde sin frustration inde efter en pigefodboldkamp i Tølløse i april sidste år.
Da kampen sluttede løb manden efter en 13-årig dreng, skubbede ham om kuld, truede ham og pressede ham på halsen.
Det er han netop blevet idømt 40 dages ubetinget fængsel.
Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Anklagemyndighed på det sociale medie X.
'Overfaldet skete tilsyneladende i frustration over, at en gruppe drenge kom med tilråb under kampen,' lyder det videre.
Det vides ikke, hvad mandens tilknytning til fodboldkampen har været.
Hertil vides det heller ikke, om manden har tænkt sig at anke dommen.
Del:
