Opdateret: Politiet har senere tirsdag aften meldt ud, at i forbindelse med togpåkørslen ved Odense Banegårdscenter er der en person, der er afgået ved døden.
Så begynder togene lige så stille at køre igen til og fra Odense Banegård.
Det skriver DSB på deres hjemmeside.
Ifølge DSB oplyser politiet nemlig, at de nu har »frigivet stationen«, så togene kan køre igen.
Det totale tog-stop tidligere tirsdag aften skyldtes en personpåkørsel, der stoppede al togtrafik til og fra Odense.
Selvom togene igen er begyndt at rulle, så peger DSB samtidig på, at der stadig vil være forsinkelser og enkelte aflysninger i nogen tid i forlængelse af hændelsen.