En 55-årig mand mistede fredag livet i forbindelse med en togpåkørsel.
Ulykken skete i Nykøbing Sjælland ved Sygehusej og Dr. Schadsvej.
Nu melder politiet ud, at man efterforsker sagen som en ulykke, skriver Midt- og Vestsjællands Politi via tjenesten Politi Update.
Påkørslen resulterede i, at togdriften på strækningen blev lukket.
Mandens pårørende er underrettet.
Haverikommissionen er tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder.
Del:
