Tre mænd på 25, 41 og 48 år sigtes for besiddelse af 13,5 ton lattergas samt 25 paller med tomme lattergasflasker.

Det er kommet frem onsdag i Retten på Frederiksbergs dommervagt ved Vestre Fængsel, hvor de fremstilles i grundlovsforhør.

Københavns Politi har ikke kendskab til større beslaglæggelser af lattergas end denne.

Mændene sigtes blandt andet for overtrædelse af lattergasloven under særligt skærpende omstændigheder.

Det menes, at de har stået for at levere og opfylde lattergas i lagre ved Gadstrup syd for Roskilde og i København.

Det er Københavns Politis opfattelse, at de også systematisk videredistribuerede lattergassen for at opnå økonomisk vinding.

Under anholdelsen af den 48-årige blev der desuden fundet mindst 200.000 kroner i kontanter.

Opdateres...

RITZAU