Polititet standsede fredag aften en bil på Forsytiavej i Næstved.

Bag rettet sad en 23-årig kvinde, der virkede påvirket, og blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi i sin døgrapport.

Udover kvinden, befandt sig i bilen også en 26-årig mand. Han havde en kniv på sig, og blev sigtet for overtrædelse af knivloven.

Politiet undersøgte også bilen, hvori man fandt små poser med kokain. Derefter ransagede politiet også mandens adresse, hvor der blev fundet 13 gram hash og en del små lynlåsposer. 

Både den 23-årige kvinde og den 26-årige mand blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Desuden fandt manden anledning til at råbe »fucking ludere« efter betjentene, så han blev også sigtet for fornærmelig tiltale. 

Begge de sigtede blev løsladt efter afhøring.