Søndag aften rykkede Københavns Politi 'massivt ud' til Christiania.

Det skete i forbindelse med et slagsmål, hvor en person blev anholdt. Sent søndag forlod politiet Christiania igen.

'Vi er færdige med vores undersøgelser på stedet. Vi efterforsker en voldsepisode, som efter vores vurdering ikke har relation til tidligere hændelser på Christiania. Vi har ikke yderligere til sagen,' skriver Københavns Politi sent søndag på Twitter.

En person er kommet til skade ved voldsepisoden.

Vagtchefen ved Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, fortalte tidligere til B.T., at slagsmålet og urolighederne hurtigt blev brudt op, og at der i kraft af den massive tilstedeværelse kom styr på situationen derude.

Episoden sker blot få dage efter et særdeles voldeligt overfald i Pusher Street, som formodentlig også er den, politiet henviser til i tweetet ovenfor.

Fredag aften blev en blot 20-årig mand overfaldet med spark og knivstik på Christiania. I den forbindelse blev seks mænd anholdt. Alle seks blev løsladt lørdag.

Søndag er manden, der fredag blev udsat for vold og knivstik, fortsat alvorligt tilskadekommen.

Opdateres...

Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at lytte podcast: