I kølvandet på det drabelige skyderi i Australien har Rigspolitiet skærpet indsatsen flere steder i Danmark.
Det gælder nu også diverse julemarkeder.
Således bekræfter Politiets Efterretningstjeneste, PET, overfor Ritzau, at man øger opmærksomheden på julemarkeder.
I forvejen er der øget årvågenhed omkring jødiske lokationer rundt om i landet som konsekvens af skyderiet i Australien.
Mindst 12 personer har mistet livet, mens 29 meldes såret efter skudangrebet ved Bondi Beach i Sydney.
En af de døde er den ene af flere formodede gerningsmænd.
PET skriver i en mail til Ritzau, at det blodige angreb ikke fører til, at terrortruslen i sig selv vurderes til at være alvorligere i Danmark.
Politiet har meldt ud, at man mener, at to personer stod bag skyderiet på stranden, hvor der blandt andet også blev markeret en jødisk højtid, Hanukkah.
Tusindvis meldes at have været forsamlet på stranden, da skyderiet gik i gang, hvilket fik de forsamlede til at flygte.
Følg udviklingen i Australien i B.T-s LIVE-blog lige her.

