Efter knivstikkeri mod 79-årig kvinde: 20-årig fængslet
Onsdag blev en 79-årig kvinde stukket med en kniv flere gange i en butik i Ebeltoft

Onsdag blev en 79-årig kvinde stukket med en kniv flere gange i en butik i Ebeltoft

En 20-årig mand nægter sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkender grov vold efter et knivstikkeri i Ebeltoft onsdag.
Det skriver TV 2 Østjylland.
En 79-årig kvinde blev stukket flere gange - men er uden for livsfare.
Manden er varetægtsfængslet i surrogat i fire uger ifølge Randers Amtsavis.
Ifølge anklagemyndigheden skete overfaldet uden for butikken West Wind på Strandvejen i Ebeltoft.
Manden stak af, men blev efter god hjælp fra nogle borgere kort efter anholdt af en patrulje tæt på gerningsstedet.
Manden og kvinden kender ifølge politiet umiddelbart ikke hinanden.