En 73-årig kvinde fra Horsens afgået ved døden.

Politiet blev tidligt lørdag aften kaldt ud til en redningsaktion på Horsens Fjord, hvor fem personer er kommet i havsnød.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.

De fem personer var hoppet i vandet for at svømme, da de pludselig kom i nød.

Den 73-åriges pårørende er underrettet.

Anmeldelsen satte gang i en kæmpe redningsaktion i Horsens Fjord tidligere på aftenen.

Både brandvæsen, politi, ambulance og tre redningshelikoptere hjalp til under aktionen.

Politiet opfordrer nu alle, der enten har været involveret i eller vidne til ulykken eller pårørende til en af de involverede til at henvende sig til Offerrådgivningen på 23 68 60 07 eller 116 006.

Her kan man få gratis og anonym støtte.