Efter henvendelse fra borger: Udløste bøderegn på strækning
»Desværre blev 111 køretøjer blitzet.«

»Desværre blev 111 køretøjer blitzet.«

Da politiet torsdag rykkede ud til to helt bestemte strækninger, udløste det bøderegn.
Og en hel del bilister kan derfor nu se frem til »en kedelig hilsen« i deres e-Boks.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i to forskellige myndighedsmeddelelser.
Ved den ene strækning – øst for Haderslev mellem Starup og Øsby – var politiet torsdag aften til stede som følge af en borgerhenvendelse.
»Desværre havde 26 bilister for travlt, så de får en kedelig hilsen i e-Boks. To kørte desuden til klip. Højeste hastighed målt til 126km/t i 80 km/t-zone,« lyder det.
I seks timer var samme politikreds torsdag også til stede på Asbovej i Vejen Kommune.
»Desværre blev 111 køretøjer blitzet. Heraf 16 med klip. Højeste hastighed målt til 97 km/t i en 60 km/t-zone,« oplyses det.
»Sænk farten og hjælp alle sikkert frem,« lyder opfordringen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.