Efter heftig debat: Roma-lejr er pist forsvundet
Beboere nær lejren har tidligere fortalt til B.T., at den vakte problemer.

Beboere nær lejren har tidligere fortalt til B.T., at den vakte problemer.

En roma-lejr på Havneholm Metrostation i København har de seneste uger skabt stor debat.
Men nu er den tilsyneladende blevet ryddet.
Det skriver DR.
Hvor der før var slået telte op i skovbrynet nær metrostationen, er der nu ikke efterladt andet end få stykker skrald.
Det fremgår af billeder, som mediet har taget fra stedet.
Lejren har gennem de seneste uge vakt stor debat, da flere beboere ved metrostationen fortalte til B.T., at de oplever tyverier fra kælderrum, folk, der klatrer på altaner, laver mad over bål og skider i buskadset.
Efter at B.T. gik ind i sagen, krævede kommunen lejren ryddet. Men det nægtede Københavns Politi, da lejren ifølge dem ikke var permanent og dermed lovlig.
For fire dage siden berettede mediet Radio IIII også, at roma-lejren på Havneholmen var væk.
Dengang afviste Københavns Politi, at det var dem, der havde ryddet lejren.
Alligevel fortalte Ejendomsselskabet Balder, der forvalter boliger nær stationen, tirsdag til B.T., at man havde indsat private vagter for at sikre området.
Læs mere om det HER.