Opdatering kl. 20.50: Politiet skriver nu på X, at arbejdet på stedet er slut. Det oplyses, at der ikke fare for borgere.

Sent tirsdag eftermiddag er politiet rykket ud i det midtjyske.

På X skriver Midt- & Vestjyllands Politi:

'Vi er lige nu talstærkt til stede i både Kølvrå og Karup i forbindelse med en politiforretning. Borgere kan færdes frit i området, men giv os plads til at arbejde og følg politiets anvisninger på stedet.'

Ifølge TV Midtvest foregår den ene del af aktionen på Lærkevej i et villakvarter i Kølvrå.

Til mediet siger en beboer på vejen:

»Politiet bruger en megafon for at få personen, der bor i huset, til at komme ud.«

Ifølge mediet er flere betjente udstyret med automatvåben på stedet.

Også ammuntionsrydningstjenesten (EOD) er ankommet til stedet.