På tværs af Folketingssalen er man lutter øren.
Interesserede i at høre mere om det værktøj, der i udlandet med stor succes har ført til opklaring af flere af de drabssager, der har kostet allerflest grå hår og magtesløshed.
Et værktøj, der altså lige nu er uden for de danske politiefterforskeres rækkevidde. Men måske ikke så meget længere.
»Jeg synes selvfølgelig, det er spændende. I Konservative er vi af den holdning, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe politiet, og hvis efterforskningsmulighederne ikke rækker, synes jeg selvfølgelig, vi skal tage det i brug,« lyder det fra retsordfører Britt Bager.
Britt Bager er blandt dem, der har hørt Martin Wittrup Enggaards opråb om at give politiet mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning i opklaringsarbejdet.
»Når en politimand kommer og viser et værktøj, som er effektivt, bør vi politikere få hænderne op af lommerne.«
Konservative-retsordførerens hænder tog dernæst turen fra lommerne til tastaturet, og snart landede tre spørgsmål om emnet på justitsministerens bord.
Svarene er netop landet.
Og for dem, der er tilhængere af, at politiet skal bruge vores stamtræer til at opklare de alvorligste forbrydelser, er der grund til forsigtig optimisme.
Rigspolitiet har nemlig stukket snuden i lovbøgerne for at undersøge, om det rent lovmæssigt vil kunne lade sig gøre.
Og samtidig er National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) gået i gang med at afdække, hvordan det ville kunne fungere i praksis.
Samtidig lyder det fra den socialdemokratiske justitsminister Mattias Tesfaye, at han er positivt stemt, når det handler om at give politiet redskaber.
En ordlyd, han gentager over for B.T.:
»Jeg er generelt positiv over for nye værktøjer, der kan hjælpe politiets efterforskning. Men teknologien og juraen skal selvfølgelig være afklaret, inden vi tager nye værktøjer i brug. Det er Rigspolitiet ved at undersøge.«
Også Peter Skaarup er med på vognen.
»Jeg er varm støtte. Hvis redskabet kan hjælpe politiet til at opklare ældre og fremtidige drab, er det bare om at få det tilgængeligt.«
»For både ofre og pårørende til grov kriminalitet er det vigtigt at vide, at alle spor bliver fulgt. Det er vigtigt for retsfølelsen,« siger han.
Han vil – nøjagtig som Britt Bager – meget gerne drøfte værktøjet med ministeren. Men det må foreløbig vente lidt endnu.
Mattias Tesfaye vil nemlig gerne afvente, at Rigspolitiet og NSK kan fremlægge resultatet af deres arbejde.
Og foreløbig ligger en tidshorisont ikke fast, lyder det fra NSK til B.T.
