En dødsulykke fandt sted tidligt lørdag morgen i Silkeborg efter en påkørsel på Nordskovvej.

Politiet har søgt forgæves efter vidner i løbet af dagen, men nu har de måske fået et gennembrud. 

De efterlyser en bil og to personer, der befandt sig i den. 

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Bilen skulle være sort og have frontskader - formentlig en model VW Touran - på papegøjeplade med CH som de første to bogstaver i nummerpladen. 

En mand, som politiet formoder har kørt bilen, samt en kvindelig passager, efterlyses ligeledes.

De skriver samtidig, at de søger videoovervågning fra Frederiksborggade i Silkeborg lørdag morgen.  

Den efterlyste mand beskrives som 165-170 cm høj. Skaldet og mellemøstlige af udseende. Han var iført sort skaljakke, sort trøje og sorte bukser.

Den efterlyste kvinde beskrives som 185-190 cm høj med lyst mellemlangt hår. Cirka 35 år og dansk af udseende. Hun var iført dynejakke og sortebukser. 

Opdateres ...