En 21-årig mand blev natten til søndag anholdt efter uroligheder på restaurationen 'Panenka bar' i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Da betjente ankom til stedet var manden blevet tilbageholdt af to dørmænd.

Dørmændene oplyste til patruljen, at den 21-årige mand havde spyttet og sparket på dem i forbindelse med en bortvisning, ligesom han havde truet begge dørmænd på livet.

Manden fortsætte den truende adfærd over for betjentene.

Politiet skriver:

'Den 21- årige fremsatte flere verbale krænkende og truende udtalelser, hvorfor han blev anholdt og indbragt til Aarhus politistation.'

Han vil nu blive sigtet for vold, trusler og fornærmelig tiltale.