Person mistede livet ved Hørning. DSB bestilte togbusser.

En person blev tirsdag formiddag påkørt af et tog ved Hørning. Derfor blev togdriften indstillet, oplyser DSB.

På grund af ulykken gik DSB i gang med bestille busser, der skulle køre med passagerer mellem Aarhus og Fredericia, oplyser DSB ved 10-tiden.

Påkørslen skete cirka klokken 09.18, oplyser Sydøstjyllands Politi. Personen mistede livet. Vagtchefen ønsker ikke umiddelbart at give yderligere oplysninger, da de pårørende skal underrettes.

Politiet forventer ved 10.30-tiden, at togene atter vil køre på strækningen ved 11-tiden.

/ritzau/