En amerikansk mand står tiltalt for at have druknet sin egen steddatter for at kunne indløse forsikringssummen på en million kroner.

Den kun tre-årige pige Ashley McLellan druknede i 2003 en vinternat i et iskoldt bassin. Angiveligt en drukneulykke, men da hendes stedfar Joel Zellmer stod helt rolig og tørskoet ved bassinet, fattede redderne mistanke.

Han står nu tiltalt for at have druknet den lille pige for at kunne indkassere forsikringen på 200.000 dollars svarende til 1,1 million kroner. Det skriver CNN.

Tre måneder efter giftermålet med den tre-åriges mor tegnede Joel Zellmer en livsforsikring på steddatteren - ved ulykke eller død ville både han selv og moderen få udbetalt hver 100.000 dollars.

Joel Zellmer er desuden mistænkt for at kalkulere med at indlede forhold til singlemødre for så at få tegnet forsikringer på deres børn og derefter skade dem. Han er er mistænkt for at have brændt et barn, brækket et ben på et barn og vasket et barn i for varmt vand.