Mandag eftermiddag blev en 15-årig dreng udsat for et voldeligt overfald af ukendte gerningsmænd i Nordborg, hvor drengen både blev slået og sparket.

Det oplyser politikommissær hos Syd- og Sønderjyllands Politi Grethe Bysted til TV Syd.

Overfaldet fandt sted ved Gartnervænget 1 i Nordborg klokken cirka 14.40 mandag. Få meter derfra ligger der en Netto og en OK-tank.

Den ene gerningsmand var klædt helt i sort, og den anden bar en rød hættetrøje. 

Men derudover er det sparsomt med oplysninger omkring voldspersonerne.

Hvis du har oplysning i sagen, bedes du kontakte politiet på 114.