Dreng i kritisk tilstand efter tuktuk-ulykke
To drenge fik alvorlige skader i ulykken.
To drenge fik alvorlige skader i ulykken.
En mindreårig dreng er i kritisk tilstand efter en tuktuk-ulykke.
Ulykken fandt sted i den nordjyske by Pandrup onsdag, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup til TV 2 Nord.
Ulykken skete, da to drenge kørte i en tuktuk og blev ramt af en bil.
Selvom begge drenge kom alvorligt til skade, er det kun den ene, der er i kritisk tilstand.
De pårørende er underrettet.
Politiet skal nu i gang med at undersøge, hvordan ulykken skete.