Det så dramatisk ud, da to biler kørte galt i Tilst ved Aarhus sent torsdag aften.

Anmeldelsen kom klokken 23.19 og lød på et trafikuheld i et sving på Marienlystvej og Blomstervej.

Heldigvis gik det ikke så galt, som det kunne se ud til på afstand.

Det fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi, Hans Henrik Bagger, til B.T.

»De to biler kørte sammen på en eller anden måde, og kort efter brød de i brand.«

Bilerne blev ført at to helt unge mænd på omkring de 20 år. De kom ud af bilerne uden problemer.

»Jeg ved ikke, hvor dramatisk omstændighederne var, men der er ikke meldinger om personskade,« tilføjer han.

Uheldet skete i et meget skarpt sving, men politiet ved endnu ikke, hvad årsagen er.

»Der er ikke noget, der indikerer hverken for høj fart eller alkohol,« siger Hans Henrik Bagger.