Omkring klokken 19 lørdag aften blev en kvinde overfaldet med kniv ved Fakta i Ringsted.

I en mørk og fjern ende af parkeringspladsen sad gerningsmanden ovenpå sit offer, der råbte og skreg efter hjælp og tyveri.

En mand, der netop er ankommet til butikken, løber over parkeringspladsen for at hjælpe, gerningsmanden rejser sig og slår ud efter den tililende mand, der råber op, og ikke ved om han er blevet slået eller stukket.

Overfaldsmanden tager derefter flugten, mens de to ofre kommer ind at ligge i butikkens indgangsparti.

Kvinden er blevet stukket i ryggen, mens manden, der kom til hjælp bløder voldsomt fra armen.

Blodet flyder i hele indgangen, mens forskrækkede kunder og personale ser til i baggrunden.

Ambulance og politi ankommer fem minutter senere, men gerningsmanden er for længst væk.