Københavns Vestegns Politi har tirsdag eftermiddag jagtet en hvid Mercedes.

Den 36-årige fører ville ikke standse og snakke med politiet og var derfor kørt afsted, hvor politiet satte efter.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi til B.T.

»Undervejs påkører han en patruljebilerne og vi ender i Hvidovre, hvor vi får ham bragt til standsning. Men undervejs har han kastet noget ud af vinduet, som formentlig er en form for pistol,« forklarer vagtchefen.

Den pistol leder man nu efter på Gammel Køge Landevej.

Det viser sig, at føreren af den hvide Mercedes er mere end kendt af politiet. De kender ham for en lang række lovovertrædelser.

Under anholdelsen står det også klart, at manden har en høj promille, så han bliver sigtet for flere forhold.

Anholdelsen foregik dog udramatisk forklarer vagtchefen.

Vagtchefen forklarer, at ingen kom til skade under jagten.