Drama ved supermarked: Større slagsmål skabte tumult
To mænd er blevet sigtet i sagen.

To mænd er blevet sigtet i sagen.

»Flere mænd« var tirsdag eftermiddag involveret i et slagsmål ved et supermarked i Korsør.
Det »skabte tumult på stedet«.
Og ifølge seneste døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rykkede betjente derfor ud til Motalavej i den vestsjællandske by ved kl. 17.30-tiden.
»Betjentene fik fat i en del af de mænd, der var på stedet, og det viste sig, at to af dem havde en kniv på sig,« lyder det videre.
En 26-årig mand og en 33-årig mand – begge fra Korsør – blev derfor sigtet efter knivloven.