Drama på vandet: Fuld kaptajn anholdt
Anmeldelsen gik på, at et skib var lidt ude af kurs og kunne risikere at gå på grund

Anmeldelsen gik på, at et skib var lidt ude af kurs og kunne risikere at gå på grund

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi måtte fredag aften rykke ud i farvandet omkring Omø på et af søværnets skibe.
Det skriver politiet i døgnrapporten.
Anmeldelsen gik på, at et skib var lidt ude af kurs og kunne risikere at gå på grund, og det havde ikke været muligt at komme i radiokontakt med skibet.
Skibet blev standset, og politiet gik om bord, og kaptajnen, en 47-årig russisk mand, blev alkometertestet.
Det viste sig, at kaptajnen var påvirket af spiritus, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs.
Han blev taget med til en blodprøve og efter en afhøring på politistationen i Slagelse, blev den 47-årige løsladt igen.
Han fik en bøde på knap 4.500 kroner.