Natten til søndag er to personer blevet stukket med en kniv på en beværtning i Sakskøbing.

Det skriver TV 2 Øst.

Til mediet fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jesper Skotte, at ofrene er en mand i 60erne og en kvinde i 40erne.

De er begge udenfor livsfare.

En mand i 30erne er blevet anholdt.

Politiet ved endnu ikke, hvad der førte til knivstikkeriet.