En anmeldt demonstration i København er mandag aften gået i en lidt anden retning end ventet.

Demonstrationen skulle være gået fra Nørreport til Udenrigsministeriet, men flere demonstranter har gjort et uventet stop, der nu har ført til flere frihedsberøvelser.

Flere demonstranter er blevet frihedsberøvet under politiets aktion.
Flere demonstranter er blevet frihedsberøvet under politiets aktion. Foto: Frederik Gernigon

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Michael Andersen, til B.T.

»De har valgt at sætte sig på Knippelsbro,« siger han.

Den kollektive belejring af broen skete klokken 21 og spærrer stadig for trafikken.

Demonstranterne er blevet bedt om at fjerne sig, men har ikke adlydt, hvorfor nogle er blevet frihedsberøvet.

Hvor mange det drejer sig om, kan han ikke oplyse.

B.T. følger sagen.