En psykisk syg mand hoppede onsdag ind til isbjørnene i Zoologisk Have i København.

Med livet som indsats hoppede den 28-årige mand onsdag middag ind til isbjørnene i Københavns Zoo.

Det bekræfter Københavns Politi over for BT.

Ved du noget om sagen, eller har du billeder? Så skriv til os på 1929@bt.dk

Vagtchefen fortæller, at manden nåede at pådrage sig mindre skader, inden personale fra Københavns Zoo fik reddet manden op.

Presseansvarlig hos Københavns Zoo, Jacob Munkholm Hoeck, fortæller til BT, at manden efter alt at dømme er hoppet ned til isbjørnene selv.

Han tilføjer, at Københavns Zoo hurtigt fik iværksat deres beredskab som inkluderer skytter, der affyrede gummikugler ned mod bjørnene for at skræmme dem ind i bagburet. Det lykkedes, og Zoos personale kunne redde manden op.

»Han er kommet til skade, men han kunne selv gå derfra,« siger Jacob Munkholm Hoeck, der tilføjer, at manden blevet kørt med ambulance til hospitalet.

Københavns Zoo har tilbudt både ansatte og gæster krisehjælp.

Københavns Politi er torsdag eftermiddag til stede i Københavns Zoo. Her er man i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring hændelsen.

Manden var ifølge politiets foreløbige oplysninger alene i Københavns Zoo, da han sprang ned til isbjørnene.

Politiet kan foreløbig ikke fortælle mere om, hvor manden kommer fra, eller om han eventuelt er stukket af fra et psykiatrisk hospital.

BT følger sagen...