Københavns Politi strømmede sammen med ambulance og lægebiler søndag eftermiddag mod Istedgade.

Først lød meldingen, at der var tale om en politiforretning – og vagtchefen kunne ikke komme deres tilstedeværelse nærmere.

»Vi er fremme i forbindelse med en politiforretning og er på stedet nu,« fortalte vagtchef Martin Kajberg til B.T.

Kort efter klokken 17 oplyser vagtchefen, at anmeldelsen, der indløb 15.36, handlede om uorden på Mændenes Hjem.

»I forbindelse med, at vi er på stedet, er der en, der gør skade på sig selv. Vi hjælper ham ind i ambulancen og får ham til hospitalet,« oplyser vagtchefen.

Politiet er i øjeblikket til stede på Istedgade. Foto: Privat
Politiet er i øjeblikket til stede på Istedgade. Foto: Privat
Vis mere

»Der bliver han behandlet, og han forventes at blive udskrevet i aften,« lyder meldingen.

Vagtchefen oplyser videre, at ingen er blevet frihedsberøvet eller sigtet i forbindelse med sagen.