Drama i Helsingør: 21-årig mand fundet i god behold
Politiet frygtede ellers en mulig drukneulykke.

Politiet frygtede ellers en mulig drukneulykke.

Opdatering: 09.28 melder Nordsjællands Politi, at den 21-årige mand er fundet i god behold. Han havde lagt sig til at sove på en bænk og var efterfølgende taget hjem, oplyser politiet til Ritzau.
Søndag morgen og formiddag er både politi og redningsberedskab til stede ved havnen i Helsingør.
Her leder de efter en 21-årig mand, som sidst er set tidlig søndag morgen ved havnefronten.
»Men vi ved ikke, hvor han er nu. Han er ikke kommet hjem,« siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, David Buch, til B.T.
Politiet behandler sagen som en mulig drukneulykke.
Det redningsberedskab, der er tilkaldt til stedet, involverer også dykkere.
Derudover er politiet i gang med at undersøge overvågning ved havnen, lyder det fra vagtchefen.
Opdateres ...