Drama hos dansk gigant: Bestseller evakueret
Torsdag eftermiddag gik en brandalarm hos Bestseller.

Torsdag eftermiddag gik en brandalarm hos Bestseller.

Der var pludselig trængsel på havnen i Aarhus torsdag eftermiddag, da de ansatte i Bestsellers hovedkontor i byen alle blev evakueret.
Brandalarmerne hylede, mens de forlod bygningen.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Til mediet siger Lasse Magnussen, der er vagthavende operationschef ved Østjyllands Brandvæsen:
»Meldingen siger, at det var støv fra en håndværkers arbejde.«
Der var altså ikke tale om brand, og kort før klokken 15.30 kunne brandvæsenet begynde at pakke sammen igen.