Selvom de har flænset og skambidt dyr, og er gået til angreb på mennesker på brutal vis, får mange kamphunde lov at leve videre.
B.T. har fulgt op på seks sager, hvor aggressive kamphunde har bidt enten mennesker eller dyr, og det viser sig, at kun to af de blodtørstige dræberhunde er blevet aflivet.Det skyldes, at det er en langsommelig proces at få en angrebslysten kamphund aflivet, hvis ikke ejeren frivilligt vil gå med til det.
- Det skal igennem mange instanser. Vi vurderer hver enkelt sag ud fra omstændighederne. Det er alt fra bid-ets voldsomhed til hundens generelle adfærd, og om den tidligere har været på kant med hundeloven, der afgør dens skæbne, oplyser politiassistent Christian Christensen. Han arbejder i Københavns Politis hundeafdeling, der tager sig af sager, hvor hunde har bidt dyr eller mennesker.
Først skal en dyrlæge mentalteste hunden. Vurderer dyrlægen ud fra testens resultater, at hunden skal aflives, bliver sagen sendt videre til en jurist, som så skal tage den endelige beslutning.
Amok i én time
Arne Holm oplevede den 28. april, at en kamphund bed en af hans børns kaniner ihjel. En uge forinden havde selvsamme kamphund skambidt en kat til døde. Han er uforstående over, hvorfor det skal være så svært at få aflivet en hund, der allerede én gang er gået til angreb.
- Jeg talte med politiet for fjorten dage siden. Dengang sagde de, at hunden er så aggressiv, at de er nødt til at bedøve den, før de tør gå ind til den. Så den mentalundersøgelse må være en kort omgang, siger Arne Holm, der ikke mener, at det burde være nødvendigt med en mentalundersøgelse af hunden, før det kan vurderes, om den skal aflives.
- Den bed jo ikke bare en kanin, der gik forbi. Den smadrede et kaninbur i en hel time. Efter min bedste overbevisning burde den have været aflivet med det samme.
Dansk Folkeparti vil gerne have lavet om på den langsommelige proces,
- Det tager alt for lang tid at få vurderet, om en hund skal aflives eller ej. Hunden har jo allerede en gang vist, at den har bidt, og hvem ved, måske går det ud over et barn næste gang, siger DF’s dyrevelfærdsordfører, Marlene Harpsøe.
Partiet er derfor gået sammen med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om at skærpe lovgivningen på området.
Marlene Harpsøe vurderer, at de tre partier i august vil være blevet enige om et forslag til en ændring af lovgivningen.
