Det var med nød og næppe, at en 19-årig slap med liv og førlighed i behold efter, at hun fredag eftermiddag blev skubbet ud på sporene umiddelbart før et S-tog rullede ind på stationen.

En 29-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsfør, hvor han i den forbindelse sigtes for drabsforsøg i forbindelse med den kyniske affære.

Her blev den 29-årige, der er dækket af navneforbud, varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Den sigtede fremstilles in absentia, hvilket betyder, at han ikke er tilstede ved grundlovsforhør.

Her blev kvindens korte forklaring dokumenteret.

Omkring klokken 14.19 stod hun perronen ved spor 4 på Nørreport Station. Her havde hun musik i ørene, da hun pludseligt mærkede et hårdt skub bagfra.

Næste øjeblik lå hun på sporene samtidig med, at hun så et tog nærme sig. Hun gik i panik og løb hen til perronkanten, hvor andre hjalp hende op igen sekunder, før toget kørte ind på stationen.

Toget kom så kort tid efter, at kvinden var nået i sikkerhed, at et vidne troede, den unge kvinde have fået benene af.

Toget kom kørende med en hastighed på godt 50 kilometer i timen, har lokomotivføreren forklaret, da han så en kvinde ligge på skinnerne. Derfor aktiverede han togets nødbremse.

Der var mange mennesker på stationen, og vidner så, hvordan gerningsmanden efterfølgende flygtede fra stationen.

Videoovervågning og den offentlige efterlysning førte hurtigt politiet på sporet af den 29-årige, der blev anholdt kort efter midnat i Glostrup.

På adressen mødte betjentene den 29-årige, der stod med blødende håndled, lød det fra anklageren.

Anklageren gjorde ved lørdagens retsmøde rede for, at politiet foreløbigt ikke mener, der findes et motiv til særdeles grove forbrydelse.

Dermed var kvinden sandsynligvis tilfældigt offer i sagen.

Manden vil sandsynligvis blive genfremstillet søndag.

Hør om året, der gik i den kriminelle underverden i B.T.s dybdegående podcast 'På fersk gerning' her: