En sommeraften for snart 15 år siden stod en flok teenagere foran et pizzeria. Flere bar skudsikre veste. Andre var bevæbnede. Kort efter fløj en regn af kugler mod dem fra en forbikørende bil. Det blev den sidste dag i 19-årige Osman Dogans korte liv.
Tingbjergdrabet i 2008 skabte både store overskrifter i samfundet og røre i underverdenen. Drabet på teenageren regnes nemlig for at have været den dråbe, der udløste bandekrigen mellem indvandrerbander og Hells Angels samt deres støttegruppe AK81.
Manden, der blev dømt for drabet, er eksrockeren Mazdak Fabricius. I 2011 blev han idømt 13 år og 7 måneder for drabet, han fortsat nægter sig skyldig i.
I dag har han udstået sin tid bag tremmer, men er langt fra fri, forklarer han. Han afsoner nemlig en helt anden, økonomisk straf på livstid.
»Jeg har udstået min straf, og gjort alt det Kriminalforsorgen har bedt mig om. Jeg har holdt mig fra kriminalitet, taget en uddannelse og vil gerne bidrage til samfundet,« siger den i dag 37-årige Mazdak Fabricius.
Lyt til B.T.s krimi-podcast 'På Fersk Gerning', hvor Mazdak Fabricius fortæller om gælden, der bare vokser og vokser:
I Danmark skal man som dømt, foruden tiden bag tremmer, også betale retssagens omkostninger, der, alt afhængigt af dommen, indebærer udgifter til anklager, forsvarer, dommer, omkostninger til vidner og i visse tilfælde erstatning til de forurettede.
Prisen for Mazdak Fabricius' sag lå i 2011 på cirka 800.000 kroner. Med en rentesats for straffede på otte procent om året, har hans gæld til staten i dag sneget sig op på mere end to millioner. Og ikke nok med det, er der flere regninger fra staten i hans gæld, ingen kan redegøre for.
»Lige nu står jeg med en kæmpe gæld, der gør, at jeg ikke kan starte mit liv. Og sådan er det for alle andre straffede. Det giver ingen mening, hvis man gerne vil resocialisere tidligere straffede og holde dem ude af kriminalitet,« siger Mazdak Fabricius.
Det er eksrockeren bestemt ikke alene om at mene.
I forbindelse med Mazdak Fabricius' løsladelse i 2021 blev han kontaktet af Michelle, der til dagligt arbejder med kriminelle og er frivillig mentor i Café Exit, der er et støttetilbud til tidligere indsatte.
Som led i sin uddannelse havde Michelle sat sig for at undersøge gældssystemet for straffede. Hun var nemlig træt af at se tidligere indsatte komme tilbage bag tremmerne, fordi de ikke havde råd til at leve et lovlydigt liv på den anden side af fængselsmurene.
Uklare regninger
I snart et år har Michelle derfor undersøgt den tidligere AK81'er, hooligan, HA'er (medlem af Hells Angels, red.) og drabsdømte Mazdak Fabricius' milliongæld til staten.
Selvom hun af erfaring godt vidste, at gældssystemet for de straffede var komplekst, blev hun alligevel negativt overrasket.
»Jeg gravede mig ned i et kaninhul, hvor jeg hurtigt fandt ud af, hvor dårligt gældssystemet for straffede fungerede. Det var især tilfældet i Mazdaks sag, hvor jeg fandt flere regninger fra staten, som ingen kunne oplyse om, hvad dækkede over,« siger Michelle.
I arbejdet med Mazdak Fabricius' sag fandt hun ud af, at en del af eksrockerens gæld bestod af fem regninger fra Teknologisk Institut bestilt af politiet, som hverken de, Gældsstyrelsen eller Teknologisk Institut selv kunne redegøre for. Beløbet lød på 137.500 kroner.
B.T. er i besiddelse af dokumentation fra de tre instanser, der bekræfter, at der ikke kan redegøres for Mazdak Fabricius' fem regninger til staten.
Selvom beløbet er en mindre del af den samlede gæld, er der principielle problemer med det uklare regnskab, forklarer Michelle.
»Det burde være ligegyldigt, om man får en regning fra en mekaniker eller fra politiet. Man skal altid kunne svare på, hvad det er, man betaler for. Politiet må vide, hvad de har brugt pengene på, men det er umuligt at få svar på,« siger Michelle.
Et juridisk problem
Men skal man så betale regninger, som ingen kan redegøre for? Også selvom man er kriminel eller tidligere straffet?
Ikke hvis man spørger professor i formueret hos Syddansk Universitet, Troels Michael Lilja. Der er nemlig også nogle juridiske problemer med uklare regninger, uanset hvem det er, der skal hæfte for regningerne – og hvem, der opkræver pengene.
»Staten kan som enhver anden kreditor ikke retsmæssigt kræve penge af nogen, hvis den ikke kan redegøre for, på hvilket grundlag kravet hviler, og hvorfor en bestemt person hæfter for dette. Hvis kreditor ikke kan redegøre for, hvorfor en bestemt person hæfter for et krav, skal denne ikke betale,« oplyser han i et overordnet skriftligt svar til B.T.
Det er Michelle enig i.
»Vi andre ville heller ikke betale for noget, vi ikke vidste hvad var. Jeg håber, at Mazdaks tilfælde kan få øjnene op for de rigtige. Når man ser, at der er regninger, der ikke kan redegøres for i ét tilfælde, kan man ikke lade være med at tænke på, hvor mange der er i samme situation,« siger hun.
En ond cirkel
Regningerne, der ikke kan redegøres for, er dog kun en flig af et større, samfundsmæssigt problem, hvis man spørger Michelle og ikke mindst eksrockeren selv.
I arbejdet med Mazdak Fabricius' sag, gik det nemlig op for Michelle, hvor svært det er for straffede at få et overblik over deres gæld til staten. Og ikke mindst at leve et liv fri for kriminalitet med en milliongæld hængende over hovedet på den anden side af fængselsmurene.
»Det tog mig et år at få et overblik over Mazdaks gæld, selvom jeg søgte med en fuldmagt. Man bliver kastet rundt i forskellige systemer og styrelser. Det er nærmest designet til at få folk til at give op,« siger Michelle.
»Jeg siger ikke, at de dømte ikke skal tage del i de omkostninger, det har samfundet at retsforfølge dem. Men vi har en model, der foreskriver, at vi resocialiserer de dømte til en kriminalitetsfri tilværelse, og den mulighed fratager vi både de dømte og dem, der arbejder omkring dem, når vi løslader straffede til en gæld, de aldrig kommer fri fra. Hvis man så oveni dét, ikke engang kan få afklaring på hvad man betaler for – så er det jo helt håbløst.«
I dag er Mazdak Fabricius på fri fod, færdiguddannet bygningskonstruktør, foredragsholder, far og fallit.
Han mener ikke, at det er retfærdigt, han skal betale for regninger, der ikke kan redegøres for. Dog ligger det største problem for ham i, at staten fastholder kriminelle i en økonomisk straf, der ofte får dem tilbage bag tremmer, i stedet for at give dem muligheden for en ny chance, forklarer han.
»Jeg kender så mange, der er faldet tilbage til kriminaliteten, netop fordi de ikke kan overskue gælden eller få sit nye liv til at hænge sammen. Hvis min gæld ikke bliver eftergivet, ser jeg mod et liv uden lys for enden af tunnelen. Jeg vil gerne arbejde, men ligegyldigt hvor meget eller hvor hårdt, jeg gør det, vil staten tage pengene til gælden,« siger Mazdak Fabricius.
»Jeg siger ikke, at jeg selv falder tilbage til kriminalitet, men jeg kan godt forstå, at mange vælger den vej. Der er ikke nogen grund til at presse allerede pressede mennesker derud. Det er helt ærligt for latterligt.«
Men er det ikke fair nok, at du selv skal betale regningen, når det trods alt er en del af din straf?
»Det kommer an på, om man ønsker sig, at folk skal komme videre eller ej. Hvis det er sådan systemet er, kan man ikke gøre noget ved det. Jeg sidder ikke her og tuder og klynker. Jeg kan kun udfordre systemet og råbe op.«
Fortryder du egentlig dine handlinger?
»Jeg fortryder ikke ting i mit liv, men der er ting, jeg ville have gjort om, hvis jeg havde mulighed for det. Jeg står ved, hvem jeg er i dag og har taget min straf. Samtidig har jeg intet ondt at sige om hverken Hells Angels eller den livsstil, de har. Jeg er bare et helt andet sted i dag.«
Michelles efternavn fremgår ikke af artiklen af hensyn til hendes arbejde.
Du kan høre hele Mazdaks historie i det seneste afsnit af B.T.s podcast 'På Fersk Gerning'. Lyt til programmet herunder, eller der hvor du normalt lytter til podcast:
