Lyt til artiklen

Torsdag 09.00 slog Midt- og Vestsjællands Politi til mod en 18-årig mand fra Odsherred.

Han er nu sigtet for at have en rolle i drabet på den gravide 37-årige kvinde fra Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til B.T.

Efter anholdelsen blev den 18-årige mand afhørt på politigården i Roskilde.

Politiets teknikere arbejdede natten til fredag på stedet i Holbæk.
Politiets teknikere arbejdede natten til fredag på stedet i Holbæk. Foto: Steven Knap / Byrd
Vis mere

Han er nu sigtet for medvirken til drabet på den 37-årige gravide kvinde, der blev dræbt torsdag 3. november 23.10.

Kvinden blev overfaldet, da hun satte sig ind i sin blå bil, efter hun havde været på arbejde på plejehjemmet Samsøvej i Holbæk.

Den 18-årige mand blev løsladt efter afhøringen hos politiet, da ordensmagten ikke mente, at der var tilstrækkeligt bevis til at fremstille ham i et grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

Men han er fortsat sigtet i sagen, oplyser politiet.

To personer sidder allerede varetægtsfængslet i sagen.

En 24-årig mand med afghansk statsborgerskab er sigtet for at have stukket den 37-årige kvinde adskillige gange og skåret halsen over på hende, da han overfaldt hende i bilen på parkeringspladsen.

Den anden varetægtsfængslede er en 34-årig kvinde, der også har afghansk baggrund. Hun er ligeledes sigtet for medvirken til drabet, da hun skulle have tilskyndet til det.

De nægter sig begge skyldige.

Den 37-årige kvindes var syv måneder henne, da hun blev dræbt. Det ufødte barn overlevede morens brutale død og blev indlagt Rigshospitalet, men  efter fem dage afgik barnet ved døden under indlæggelsen på hospitalet.