Ankesagen i en af nyere tids mest uhyggelige drabssager blev fredag afbrudt på dramatisk vis, da en domsmand fik et ildebefindende.

I håb om at få en mildere straf har den 47-årige ubådsbygger og kvindemorder, Peter Madsen, anket sin dom på livsvarigt fængsel til Østre Landsret.

Fredag skulle have været dommens dag, men få timer før domsafsigelsen blev retsmødet afbrudt. En af de domsmænd, der skal udmåle straffen, fik et ildebefindende.

»Er der nogen, der kan førstehjælp,« blev der spurgt flere gange ud i retslokalet.

Prosecutor Kristian Kirk arrives on the day of the verdict for the pending appeal in the case against Peter Madsen at the Eastern High Court in Copenhagen, Denmark, Wednesday Sep. 14, 2018. Danish inventor Peter Madsen is in prison for life for torturing and murdering Swedish journalist Kim Wall on his private submarine.. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)
Prosecutor Kristian Kirk arrives on the day of the verdict for the pending appeal in the case against Peter Madsen at the Eastern High Court in Copenhagen, Denmark, Wednesday Sep. 14, 2018. Danish inventor Peter Madsen is in prison for life for torturing and murdering Swedish journalist Kim Wall on his private submarine.. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix) Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

Anklager Kristian Kirk gennemgik fra morgenstunden Peter Madsens uhyrlige handlinger i ubåden.

Han fortalte om, hvordan Peter Madsen inviterede Kim Wall ned i sin ubåd 10. august sidste år.

Om hvordan han mishandlede Kim Wall med 50 centimeter lange, tilspidsede skruetrækkere. Om hvordan han bandt hende fast med stropper. Om hvordan han tog hendes liv - sandsynligvis ved halsoverskæring. Og om hvordan han parterede liget og smed delene i Køge Bugt.

»Peter Madsens handlinger er en middelalderlig torturbøddel værdig,« sagde Kristian Kirk.

Han beskrev i malende detaljer den hjælpeløse situation, Kim Wall var i, da hun hang fastspændt i den klaustrofobiske undervandsbåd med den halshugnings- og spidnings-besatte ubådskaptajn som eneste selskab.

»Ingen kan forestille sig, hvilke tanker der er gået gennem hendes hoved,« sagde anklageren.

Forud for tortur-sejladsen havde Peter Madsen set nogle såkaldte snuff-film.

Dødspornografiske film og tegnefilm, hvor kvinder bliver mishandlet, spiddet og halshugget. Peter Madsen havde i en sexchat fortalt en af sine elskerinder, at han drømte om at lave sin egen snuff-video.

Defense attorney, Betina Hald Engmark, arrives on the day of the verdict for the pending appeal in the case against Peter Madsen at the Eastern High Court in Copenhagen, Denmark, Wednesday Sep. 14, 2018. Danish inventor Peter Madsen is in prison for life for torturing and murdering Swedish journalist Kim Wall on his private submarine.. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)
Defense attorney, Betina Hald Engmark, arrives on the day of the verdict for the pending appeal in the case against Peter Madsen at the Eastern High Court in Copenhagen, Denmark, Wednesday Sep. 14, 2018. Danish inventor Peter Madsen is in prison for life for torturing and murdering Swedish journalist Kim Wall on his private submarine.. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix) Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

Kristian Kirk gjorde retten opmærksom på, Peter Madsen havde for vane at filme sine seksuelle eskapader, og han er derfor ikke tvivl om, at Kim Wall blev ufrivillig hovedperson i Peter Madsens egen snuff-film.

»Jeg er også sikker på, at Peter Madsen har optaget det hele. Det kamera, der blev fundet i ubåden uden memory-kort, havde intet fornuftigt formål i ubåden. Peter Madsen har også forklaret, at han smed sin mobiltelefon i vandet,« sagde anklageren i retten.

Det store spørgsmål i ankesagen er, om livstid for ét enkelt drab er i overensstemmelse med dansk retspraksis.

Anklageren lagde vægt på, at Peter Madsen planlagde drabet på Kim Wall nøje. At han indkøbte sine remedier i dagene før. At han ifølge anklagerens opfattelse gemte Kim Walls trusser og nylonstrømper samt totter af hendes hår med det formål at lægge dem ud som falske spor, der skulle lede politiet på vildspor.

Anklageren gennemgik en række såkaldte præcedens-sager, der tidligere har ført til livstid.

Et drab under 90’ernes rockerkrig. Drabet på et syvårigt barn. Voldtægt og drab på en 17-årig pige. Drab og voldtægtsforsøg på en 22-årig kvinde. Barnedrab på en sædelighedskrænket otte-årig.

Men midt i sin gennemgang blev anklageren afbrudt af retsformanden.

»Vi er nødt til at holde en pause,« sagde retsformanden.

An Ambulance are leaving the court building on the day of the verdict for the pending appeal in the case against Peter Madsen at the Eastern High Court in Copenhagen, Denmark, Wednesday Sep. 14, 2018. A civil jury member felt ill and the verdict was postponed. Danish inventor Peter Madsen is in prison for life for torturing and murdering Swedish journalist Kim Wall on his private submarine.. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)
An Ambulance are leaving the court building on the day of the verdict for the pending appeal in the case against Peter Madsen at the Eastern High Court in Copenhagen, Denmark, Wednesday Sep. 14, 2018. A civil jury member felt ill and the verdict was postponed. Danish inventor Peter Madsen is in prison for life for torturing and murdering Swedish journalist Kim Wall on his private submarine.. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix) Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

Til højre for ham sad den ene af de to lægdommere sammensunket i stolen. Han var helt grå i ansigtet.

I et øjeblik stod luften stille i lokalet. Herefter brød en heftig aktivitet ud.

En journalist rejste sig og forlod sin livedækning for at hjælpe domsmanden. To politibetjente i civil fulgte efter og hjalp journalisten med at yde førstehjælp til den 60-årige domsmand. Drabschef Jens Møller og Kim Walls far ilede også op til podiet for at hjælpe domsmanden.

En hjertestarter blev rekvireret, men blev ikke taget i brug. Den 60-årige domsmand kom til bevidsthed og var i stand til at sige sit navn og personnummer.

Ambulance ankommer til Østre Landsret efter en domsmand er faldet om midt under ankesagen mod Peter Madsen. Peter Madsens ankesag i Østre Landsret i København, fredag den 15. september 2018.. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)
Ambulance ankommer til Østre Landsret efter en domsmand er faldet om midt under ankesagen mod Peter Madsen. Peter Madsens ankesag i Østre Landsret i København, fredag den 15. september 2018.. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix) Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

Peter Madsen blev ført ud af retssalen af to retsbetjente. De mange journalister fra ind- og udland, der følger sagen, blev bedt  om at forlade tilhørerpladserne, hvor tre af Peter Madsens kvindelige bekendte også fulgte sagen. I lytterummet, der er særligt indrettet til de mange journalister, blev skærmene slukket.

Domsmanden blev efterfølgende hentet af en ambulance. Østre Landsret oplyser, at han fik et ildebefindende, men at han er uden for livsfare.

Retssagen blev efterfølgende udsat. Det er uvist, hvornår den bliver genoptaget. Peter Madsen må få sin endelige dom en anden dag.