Dommer Jørgen Als Andersen tilstod i går både besiddelse og udbredelse af børne-porno

»Det blev en besættelse.«

Dommer Jørgen Als Andersen, 51, blev fanget af internettets udbud af børne-porno.

Han vidste naturligvis, at det var ulovligt og at børnene på billederne lagde krop til grove overgreb. Men alligevel blev dommeren véd og véd med at hente de illegale foto og film på internettet. Han gemte dem på sin computer i lejligheden i Søllerød, og med et såkaldt fil-delingsprogram lod han pædofile over hele verden hente de foto og film, som de var interesserede i.

»Det er som ludomani eller alkoholisme, som jeg tidligere har prøvet. Man bliver grebet af det og kan ikke holde op,« forklarede Jørgen Als Andersen i går i Lyngby kriminalret, hvor han blankt tilstod besiddelse og udbredelse af børne-porno.

Han blev afsløret med 13 timer og 26 minutters pornofilm med børn, der har sex med voksne eller andre børn eller som grædende bliver slået, pisket og bundet.

Hans 93 filmklip og 664 foto blev hentet af pædofile 1.271 og 7.598 gange via fil-delingsprogrammet »Win MX«. Han indstillede sin computer, så 200 mennesker kunne stå i kø for at hente billederne.

Jørgen Als Andersen risikerer en fængselsdom på fem-seks måneder, men han håber på at slippe med en betinget dom mod at komme med i et sexologisk behandlingsprogram. Dommen falder først på mandag.

»Internettet har betydet, at interessen er eksploderet hos hundredetusindevis af mennesker, hvor den lette adgang har brudt en barriere, som man ellers har haft,« sagde dommeren.

Som en lagkage
Jørgen Als Andersen sammenlignede med en lagkage med tre lag: »Det er interessen for børneporno, en computer-afhængighed og en form for samlermani, hvor man hele tiden søger efter de billeder, man mangler.«

Når dommeren fra Sø- og Handelsretten arbejdede derhjemme, kørte hans computer automatisk med at lede efter ny børneporno.

»Man kan sagtens sidde på tekstbehandlings-programmet og skrive domme, mens det andet kører automatisk i baggrunden,« sagde dommeren.

»Har du ikke tænkt over, at der er børn, som har lagt krop til?« spurgte anklageren Birgitte Bundgaard:

»Jo, det har jeg. Men det var ikke tilstrækkeligt motiverende til at holde op,« sagde dommeren.

Jørgen Als Andersen forsøgte at nedtone hvor mange børn, der var blevet misbrugt på hans samling af børneporno: »Der er ofte tale om serier af billeder. 150 fotos viser ét forløb med tre voksne og én pige. Så antallet af børn er ikke så stort.«

Han sad tilbagelænet med korslagte arme i sine blå fløjlsbukser og beige trøje, mens hans intelligente øjne bag stålbrillerne opmærksomt fulgte retshandlingen. Og den suspenderede dommer kunne ikke lade være med lidt hovent ind i mellem at korrekse anklageren. Han startede med at slå fast, at han ikke ville svare på alt. Flere af anklagerens spørgsmål blev besvaret med dyb tavshed fra dommeren. Som da Birgitte Bundgaard ville vide, om det var korrekt, at han havde været interesseret i små piger siden 1980erne.

»Du er velkommen til at komme med alle mulige sværte-bemærkninger. Jeg ønsker ikke at besvare den slags spørgsmål.«

Brød sig ikke om vold
Der blev fundet masser af voldelig børneporno på hans computer. Men i retten tog han afstand fra dén slags børneporno:

»Jeg har ikke brudt mig om at have det. Det interesserer mig ikke. Men man ved ikke på forhånd, hvad man får, når man henter noget på nettet. Hovedparten har jeg slettet. Jeg syntes, det var meget ubehageligt, men jeg lod noget af det stå, så jeg havde noget at bytte med. Det er sådan på nettet, at hvis man vil have noget, skal man også selv have noget at give. Ellers bliver man udelukket,« sagde dommeren.

På dommerens pc fandt politiet en liste med henvisninger til sider med den allergroveste børneporno, hvor der vises døde pigekroppe og lemlæstede kønsorganer.

Dommeren anede ikke, hvorfor listen lå på hans computer. Han havde aldrig lukket den op, og dét bekræfter politiets undersøgelser,

Dommeren var, ifølge sin forklaring, kun interesseret i at se teenage-børn have sex med hinanden. Som en af hans film, der viste en 12-årig dreng have sex med en ti-årig pige. Børnene skulle være 12-13 år og opefter. Men dommeren hævder, at de helt små børn ikke interesserede ham, selv om han havde masser af sådanne foto og film.

Fik ingen detaljer
Anklageren afslørede, at dommeren ifølge mentalundersøgelsen har fantaseret om, at det var ham, som optrådte på filmene og havde sex med børnene. Men meget mere fik anklageren - helt usædvanligt - ikke lov at læse op fra mentalundersøgelsen. Sagens dommer, Niels Viltoft, mente, at det kunne virke sårende for eks-kollegaen, at pressen skulle høre detaljerne. Så Niels Viltoft vil nøjes med at læse mentalundersøgelsen sammen med sine to domsmænd.

For lukkede døre fik domsmandsretten vist eksempler på dommerens foto og film-klip. Det var vigtigt, at retten så grovheden af billederne, mente anklageren.

»Det var ubehageligt at se på,« sagde Jørgen Als Andersen bagefter.

jsz@bt.dk