Nu viser det sig, at ministerielle dokumenter i sagen er forsvundet fra Økonomi-og Erhvervsministeriet. Efter hvad Ekstra Bladet erfarer, er der mistanke om, at papirerne er stjålet.

Der er konkret mistanke til Bendtsens tidligere ministerchauffør Michael Pederesen, der i sin tid blev fyret fra Økonomi-og Erhvervsministeriet. Men pågrund af bevisets stilling er sagen aldrig meldt til politiet.

Det var samme chauffør, der sidste sommer rejste en række anklager mod Bendtsen for misbrug af ministerbilen.

Jeg kan bekræfte, at vi mangler papirer i sagen vedrørende ministerbiler og indkøb af ministerbiler. Og vi har derfor måttet rekonstruere forløbet ved at skaffe os dokumenterne fra Finansministeriet, siger administrationsdirektør Jesper Olesen til ekstrabladet.dk

Nogle af de dokumenter, som ministeriet har manglet, er i dag dukket op i Jyllands-Posten, erfarer Ekstra Bladet. Jyllands-Posten anfører i artiklerne ikke hvor de har dokumenterne fra.

Men det er nærliggende at antage, at avisen har dokumenterne fra ministerchaufføren, som var avisens hovedkilde til historierne om misbrug af ministerbil juni sidste år.

Chaufførernes kontor ekstrabladet.dk erfarer yderligere, at nogle af de dokumenter om indkøb af minister-bil, som forsvandt på mystisk vis fra ministeriet en gang sidste år, på et tidspunkt vides at være opbevaret i ministerchaufførernes kontor hos Økonmi- og Erhvervsministeriet. Men at papirerne også var forsvundet herfra.