Drabssagens kerne var den juridiske betegnelse dolus eventualis.
Det er normalt - uagtsomt manddrab f.eks. undtaget - en betingelse for ansvar efter straffeloven, at gerningsmanden har såkaldt forsæt. Det foreligger hos den, der handler med viden og vilje, eller som anser det for overvejende sandsynligt, at de til forbrydelsen hørende elementer er til stede eller - for så vidt angår forbrydelsens følger (i denne sag Tina Sørine Olesens død) - vil indtræde.
Der er flere grader af forsæt:
- Direkte forsæt - "handlen med viden og vilje", hvor Martin Ritter tæt på 100 pct. sikkert skal anse følgens indtræden - Tina Sørine Olesens død - som sandsynlig.
- Sandsynlighedsforsæt, hvor Martin Ritter med "overvejende sandsynlighed" ved, at følgen vil indtræde, altså at Tina Sørine Olesen dør af sex-legen.
- Eventualitetsforsæt, såkaldt dolus eventualis, hvor Martin Ritter med "en vis sandsynlighed" har indset, at Tina Sørine Olesen kan dø af sex-legen og accepteret denne risiko.
