Torsdag eftermiddag fik Midt- og Vestjylland en anmeldelse om en personpåkørsel.

En 51-årig kvinde er blevet ramt af et tog tæt på byen Højslev i Skive Kommune.

Politiet ved endnu ikke, hvordan ulykken skete, men det formodes, at være en ulykke.

Kvinden havnede af uvisse årsager på skinnerne ved en jernbaneoverskæring, mens et tog var på vej mod hende, skriver Ritzau.

Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Ved påkørslen blev hun fastklemt og var ikke til at redde.

»Kvinden døde af sine kvæstelser og de pårørende er underrettet,« oplyste Midt- og Vestjyllands vagtchef, Anders Bøje Hansen, tidligere torsdag til B.T.

Mens politiet arbejde på stedet, var togtrafikken mellem Viborg og Struer indstillet.

Torsdag aften er togdriften atter genoptaget.