Der er sket en ulykke på en virksomhed i den fynske by Haarby.

Her har en ansat besøgt virksomheden og er kommet galt afsted.

Det bekræfter Fyns Politi til B.T., der fortæller, at de modtog anmeldelsen 09.30

»Den ansatte har arbejdet på en bil, som efterfølgende er væltet ned over ham, og han er afgået ved døden,« forklarer vagtchef Lars Thede.

Ifølge politiet er der tale om en forholdsvis ung mand på 26 år, som er omkommet, men det understreges at virksomheden ikke har arbejdsmæssig relation til ulykken ud over ansættelsesforholdet.

Ulykken er sket på et ukendt tidspunkt fra i går til i dag.

Derudover er arbejdstilsynet blevet underrettet.

De pårørende er også blevet underrettet.