Lad være med at indtage det, og aflever det hurtigst muligt!

Sådan lyder opfordringen fra Fyns Politi efter, at en større mængde farlig medicin er blevet stjålet fra Svendborg Sygehus.

Fredag formiddag skriver politiet på Twitter, at en 'hel del' farlig medicin er stjålet fra sygehuset i Svendborg.

Medicinen kan være dødelig i den rette mængde.

Politiet har en patrulje i Svendborg, som arbejder på at informere om de farlige stoffer.

I den forbindelse koncentrerer politiet sig især om misbrugsmiljøet.

Skulle du komme i besiddelse af medicinen, opfordrer politiet dig til at aflevere det på hospitalet hurtigst muligt.

Opdateres...