Dødelig eksplosion på Amager: To mænd anholdt
Med de nye anholdelser er i alt seks personer sigtet i sagen.

Med de nye anholdelser er i alt seks personer sigtet i sagen.

Politiet breder nu nettet mere ud i sagen om den eksplosion på Amager, som kostede en 31-årig mand livet.
Torsdag blev yderligere to mænd anholdt,
Det skriver Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
De to er 24 og 32 år og danske statsborgere, og fremstilles i grundlovsforhør fredag klokken 10.30.
Mændene er sigtet for at have besiddet og overdraget en håndgranat til en 26-årig kvinde, der blev varetægtsfængslet onsdag.
Kvinden er sammen med en anden kvinde sigtet for at have overdraget håndgranaten til en mand, der er sigtet for at have kastet håndgranaten.
Derudover to mandlige danske statsborgere på henholdsvis 19 og 20 år i sigtet for drabsforsøg og for at have været i besiddelse af en håndgranat.
Med torsdagens anholdelser er i alt seks personer anholdt i sagen.
Det var omkring klokken 18.00 mandag, at der blev kastet en håndgranat på Kurvemagerstien på Amager.
En 31-årig mand kom slemt til skade ved hændelsen, og sent onsdag aften afgik han ved døden.
Braget lød så voldsomt, at naboen Jytte Stehnkuhls blev skræmt fra vid og sans.
»Vores havedør var åben, da det høje brag skete. Det var uhyggeligt,« sagde hun til B.T. kort efter eksplosionen.