Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rykkede tirsdag aften ud til havnen i Fakse Ladeplads.
»Der er blevet fundet en død person i vandet,« siger vagtchef Lars Denholt.
Han tilføjer, at den afdøde er en mand.
Politiet efterforsker stadig sagen.
Først og fremmest arbejdes der på at få den afdøde identificeret.
»Vi har nogle ideer om, hvem det kan være, og hvis det er vedkommende, er der ikke sket noget mistænkeligt,« siger Lars Denholt.