En hundelufter har lørdag morgen fundet en død person ved en strand på Falster.

Det oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi til B.T.

»En hundelufter har fundet en livløs mand i vandkanten. Han er ikke identificeret endnu, men han er på Falster Sygehus, hvor der bliver foretaget ligsyn,« siger vagtchef Jan Nielsen.

Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til 1929@bt.dk

Ifølge Folketidende blev personen fundet ved Bøtø Strand, og der er tale om en mand, som har ligget i vandet i en længere periode.

Derfor er det også svært for politiet at identificere manden.

Det er endnu for tidligt at sige, om der er sket noget kriminelt.

Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv til 1929@bt.dk