Der er nu kommet en forklaring på, hvorfor politiet tirsdag afspærrede og undersøgte et større område ved Espe Gods.
Her blev fundet en død mand.
Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Her fremgår det, at han relativt hurtigt blev identificeret, og at de pårørende er blevet underrettet.
'Politiet foretog en stor del af dagen i går kriminaltekniske undersøgelser i området, for at udelukke at der lå en kriminel handling bag dødsfaldet,' lyder det.
Og der lå altså ikke en kriminel handling bag, understreger Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for B.T.
Espe Gods ligger nord for Skælskør og her var tirsdag op mod ti patruljevogne til stede, mens også den nærliggende strand blev undersøgt ifølge B.T.s mand på stedet.